• Nyheder

Rønnede-Kongsted Antenneforening informerer!

Rønnede-Kongsted Antenneforening informerer!

Som det fremgår af pressen og udmeldinger fra YouSee, så er der på nuværende tidspunkt ikke fundet en aftale mellem YouSee og Discovery Networks, derfor forsvinder disse kanaler fra YouSee pakkerne per 1/1 2020. Vi medsender brochurer på de nye kanaler, SOM OGSÅ INDEHOLDER MEGET SPORT.

Er dette mod forventning ikke nok sport for dig er anbefalingen fra RKA at du vælger vores mellempakke (SPORT) og tilvælger at købe D-PLAY fra Discovery Networks, som indeholder alle de kanaler du mister hos RKA.

Dette vil for dig som fravælger din fuldpakke (som er sportspakken i dag) og vælger mellem pakken (som bliver sportspakken i 2020), tilkøber D-Play, blive en merudgift per måned på ca. 6 KR.

Er du til serier foreslår vi at du vælger en bland selv pakke evt. en mellempakke.

Man kan også købe D-Play hvis man kun har grundpakken, bare man har et moderne TV.

Med venlig Hilsen

Rønnede-Kongsted Antenneforening

Preben, John, Dan og Kim

Hvis du vil vide mere: https://mustsee.yousee.dk/tv2020

 

Sportsoversigt 2020

YouSee og Discovery når ikke at få ny aftale på plads til årsskiftet

YouSee og Discovery når ikke at få ny aftale på plads til årsskiftet
 
 
  YouSee og Discovery har forhandlet siden foråret. YouSee har i en ny aftale ønsket at sikre større valgfrihed og balancerede priser, men det er desværre ikke lykkedes at finde en aftale inden deadline. Discovery’s tv-kanaler vil derfor ikke være en del af YouSee’s tv- og streaming-tilbud fra årsskiftet. YouSee ønsker fortsat at tilbyde Discovery’s indhold til sine kunder og vil derfor arbejde videre på at finde en løsning.

Selvom YouSee ønsker at fortsætte forhandlingerne med Discovery, er det nu så tæt på årsskiftet, at YouSee er nødt til at varsle sine kunder om, at Discovery Networks’ kanaler heller ikke vil være en del af Bland Selv-pakkerne fra nytår.

”Desværre har vi endnu ikke kunne finde en løsning, der både sikrer en fornuftig pris og mere valgfrihed til vores kunder. Derfor må vi erkende, at vi ikke når at lukke en aftale med Discovery Networks og bliver nødt til at varsle vores kunder om, at Discovery’s kanaler ikke vil være en del af vores udvalg fra årsskiftet. Det er vi kede af på vegne af vores kunder, og jeg kan forsikre, at vi vil forhandle videre, og håber, at vi senere i det nye år igen kan tilbyde Discovery Networks indhold i vores tv-produkter,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee, og fortsætter:

”Det har været vigtigt for os at finde en løsning med Discovery Networks, så vores kunder fortsat har adgang til deres indhold og kanaler. Derfor har vi arbejdet med forskellige mulige løsninger i forhandlingerne. Dels hvor Discovery Networks’ indhold kunne fortsætte som en del af Bland Selv, men også løsninger, hvor vi har tilbudt at fortsætte med flere af Discovery Networks’ kanaler i de faste pakker, herunder Kanal 5, hvor fodboldlandsholdets kvalifikationskampe vises.”

Sport bruges som løftestang for forhandlinger
Der er flere grunde til, hvorfor det denne gang har været svært at blive enige om en aftale. En af grundene er, at YouSee hverken vil eller kan blive ved med at hæve priserne på faste tv-pakker med indhold, som bliver set mindre og mindre. Selvom danskernes seervaner har ændret sig, og der er færre til at være med til at betale for kanalerne, er der fortsat en tendens til, at kanalejerne hvert år forventer højere betaling for deres kanaler. Denne tendens har skabt en negativ spiral af prisstigninger og kundeafgang.

”Der er fortsat mange kunder, der foretrækker faste tv-pakker. Vores fornemmeste opgave er at sikre en rimelig pris og det rette indhold til dem. Selvom mange tv-kanaler har færre seere end tidligere, bliver de fortsat dyrere for os distributører. Derfor bliver det endnu vigtigere at sammensætte de faste pakker, så pris og indhold afspejler tv-seernes reelle efterspørgsel. Vores kunder bør grundlæggende betale for det de ser – specielt i et tv-marked, hvor kunderne i stigende grad ønsker selv at vælge deres indhold. Det skal vores tv og streaming-produkter afspejle,” siger Jacob Mortensen.

En anden grund til, at det i disse år er svært at holde prisen på de faste tv-pakker på et fornuftigt niveau, er, at sport ofte bruges om løftestang i forhandlingerne. Sportsrettigheder er nemlig en afgørende faktor, når en stor del af danskerne vælger tv-pakke.

”Vi ønsker, at vores kunder har adgang til alle de vigtige sportsbegivenheder. Men vi bliver i forhandlinger ofte mødt med krav om, at hvis vi vil have kanaler med vigtige sportsrettigheder i pakkerne, så skal vi også tage en række andre kanaler med i købet. Samtidig bliver sportsrettigheder ofte fordelt på en række forskellige tv-kanaler. Det reducerer valgfriheden for os og for tv-kunderne, når de vigtigste sportsrettigheder bruges til at sælge kanaler med aftagende seertal. Derfor er vi nødt til at kæmpe imod denne tendens på vegne af vores kunder,” siger Jacob Mortensen og tilføjer, at YouSee for at give tv-kunderne mere valgfrihed i 2014 lancerede Bland Selv, hvor man selv kan sammensætte en unik og personlig tv-pakke, og at det i dag er den mest populære tv-pakke blandt nye kunder.

Selvom det endnu ikke er lykkedes at lukke en aftale med mere valgfrihed og priser, der afspejler den aktuelle værdi af kanalerne, understreger Jacob Mortensen, at man fortsat vil arbejde hårdt på at finde en løsning, hvor YouSee’s kunder igen kan se Discovery Networks’ tv-kanaler.

”Vi har haft et langvarigt samarbejde med Discovery Networks, og det ønsker vi fortsat at have. Vi har mange kunder, der sætter stor pris på Discovery Networks’ indhold, og vi ønsker fortsat at lave en aftale, hvor alle Discovery Networks’ kanaler er tilgængelige i Bland Selv, og hvor landsholdets kvalifikationskampe fortsat er en del af alle vores tv-pakker.”

 
  Denne mail er sendt til flere kontaktpersoner i bestyrelsen i jeres forening.

Venlig hilsen
YouSee

sportsoplevelser

Vi vil gerne slå fast, at de største sportsoplevelser er sikret hos YouSee
 

Alle beboere og medlemmer kan følge herrelandsholdet i deres kvalifikation til EM i fodbold i efteråret
Alle kan se masser af OL
Vi tilbyder hele Premier League, Champions League og de fleste Superligakampe - også til næste år
Vi tilbyder Tour de France, Wimbledon, alle løb fra Formel 1 og meget, meget mere.

YouSee og Discovery Networks forhandler stadig.

To gode links at kigge på og få mere forklaring:
DIGITAL.TV

yousee.dk/tv2020

AFBRYDELSE AF ANTENNESIGNALET

Der vi være periodiske afbrydelser på antenne og internet signalet den 18/9-19 og 19/9-19 
 
Fra kl 8 til 16 da der arbejdes på antenne anlægget. 

Bestyrelsen

Formand: Preben Grønlund Johansen,  Duevej 1,  tlf. 44 40 46 83 og Tast 1 (Telefontid...

Read more

Vedtægter

Vedtægter For Rønnede-Kongsted Antenneforening § 1 Navn: Foreningens navn er: Rønnede-Kongsted...

Read more

Referater

  Referat fra generalforsamlingen afholdt 7/10-20   Bilag til referat fra generalforsamling    Bilag...

Read more